Hjertelig Velkommen!

Fisk med mere er din lokale fiskeforretning i Kolding City
Visionen bag Fisk med mere er ganske enkelt at inspirere koldingenserne til at spise fisk på flere forskellige måder. Derfor kan du hos os vælge mellem et bredt sortiment af friske fisk, et hav af delikatesser herunder røgvarer fra eget røgeri og hjemmelavede færdigretter. Læs mere her. Kom ned og se udvalget. Har vi ikke den fisk hjemme, som du skal bruge, finder vi også ud af det.

Hos os er der højt til loftet, og frisk og personlig betjening og tid til vores kunder er kendetegnende for os. Vi ved ikke noget bedre end at eksperimentere med opskrifterne, og vi garanterer, at du altid vil kunne få ny inspiration hos os.  

Vi sætter en ære i kun at benytte de bedste råvarer fra havet, så vi udvælger og henter selv vores fisk hjem fra blandt andet Hvide Sande. Foruden forretningen i Klostergade har vi også en fiskebil, som kører rundt i Kolding og omegn, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Derudover er vi hver torsdag at finde i Superbrugsen i Erritsø ved Fredericia.

Så står du og mangler inspiration til menuplanlægningen, så kig rundt på hjemmesiden her, eller kig ned til os. Du skal være hjertelig velkommen!



Fisk med mere - Et hav af delikatesser · Haderslevvej 14a · 6000 Kolding · Tlf. 35 10 38 39 · info@fiskmedmere.dk
Åbningstider: mandag - torsdag 9.30 - 17.30 fredag 9.30 - 18.00 lørdag 9.30 - 14.00
Programmeret og hosted af nordicweb